Lundgaards Smedie
Vores fristed med højt til loftet
I juli måned 2020 var vi så heldige, at få mulighed for at købe “Den gamle Smedie” i Dybe Mejeriby. Vi var på udkig efter et fristed, hvor vi kunne trække os tilbage i weekenderne – og samtidig være udfolde vores lyst til at kreere og istandsætte. Vi har begge altid været draget af Vesterhavet, og fandt egnen omkring Fjaltring utrolig spændende og hyggelig.
Da vi så faldt over salgsopstillingen med overskriften “Stormly – mangler du et sted, hvor du kan udfolde dine kreative evner?“, så vidste vi næsten med det samme, at vi havde fundet “vores sted”. Hvad vi ikke vidste var, at “Stormly” og “Lundgaards Smedie” havde en fantastisk historie, som vi rigtig gerne vil bevare, ære og dermed også istandsætte bygningerne med respekt for deres historie.
Smedien skal bruges som samlingssted og kreativitet – samt loppebutik med mulighed for en kop kaffe.
Læs mere om Lundgaards Smedies historie på knappen herunder.
Originalitet
Når vi kigger rundt i smedien, så finder vi de originale detaljer, som vi selvfølgelig gerne vil bevare.


